We Share The Air





Mange boliger indeholder asbest

April, 2013


Værn dig imod asbest, inden du svinger hammer og skruetrækker.

I dag er det forbudt at anvende asbestholdige materialer. Men byggematerialer som indeholder asbest var meget anvendt op til slutningen af 1980'erne, og findes derfor stadig i mange boliger.

Der kan være asbest i eternit, isolationsmateriale, ventilationskanaler, branddøre, tekstiler, el- og vvs-installationer, spartel- og fugemasser, tagpap, fliseklæbere, puds, støbegulve, vægplader, loftplader, vinylmaterialer og meget andet. Og de asbestholdige materialer kan være svære at genkende.

Nedrivning, vedligehold eller reparation af asbestholdigt materiale kan medføre støvudvikling som er livsfarlig at indånde. Du kan ikke se asbestfibrene med det blotte øje, men de små fibre kan på sigt bl.a. medføre lungesygdomme eller kræft. Inden arbejdet påbegyndes, er det derfor nødvendigt at du sætter dig ind i om der er noget i din bolig som kan indeholde asbest, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger du i så fald skal tage.

En støvmaske er ikke altid beskyttelse nok. Asbest kan for eksempel også hænge i tøjet, eller sprede sig pga. forkert fremgangsmåde.
I vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg kan du blive klogere på hvor man kan støde på asbest, og hvilke sikkerheds foranstaltninger der skal tages.


Læs også:

Asbestmareridtet fortsætter
Vi har haft super dårlig erfaring med Dk-taksering, og vi er åbentbart ikke de eneste