We Share The Air





Var asbestfaren det eneste der lå godt begravet?

April, 2013

Politianmeldelse og nye undersøgelser af terrænet.


Asbestfibrene nær byggepladsen i Aalborg, har sandsynligvis spredt sig med vinden og med maskinerne under gravearbejdet og transporten af jord fra det nye boligbyggeri. Arbejdstilsynet oplyser til P4 Nordjylland, at bygherrerne har svinet med asbestholdig jord, og at de ikke har overholdt gældende regler på området. De har endda spredt asbestholdig jord ud på grunden, hvor der bor 150 beboere. Der findes ellers meget tydelige retningslinjer for bygherre, projekterende og entreprenøren, som omhandler kravet om registrering, arbejde, transport og bortskaffelse af støvende asbestmateriale. Reglerne gælder også når der er mistanke om en asbest risiko. Nu er bygherren, borgmesteren og kommunens rådmand blevet meldt til politiet. 

Efter politianmeldelsen, har kommunens miljøchef indstillet til yderligere undersøgelse af det tidligere industriområde. Han tror ikke på at det er det støvende arbejde, der har forårsaget forureningen, men at forureningen kan skyldes færdslen med maskiner i andre dele af området. I denne undersøgelse vil han fokusere på dele af området, som aldrig før er blevet undersøgt for om det indeholder asbestaffald.

Læs også:

Asbest mareridtet fortsætter

Mange boliger indeholder asbest
Værd at vide hvis du renoverer derhjemme.

Eksterne:
P4 Nordjylland 
Strakspåbud på Eternitten. Bygherrerne på Eternitten i Aalborg HAR svinet med asbestholdig jord
Jyllands-Posten 
Borgmester politianmeldt i asbest-sag

Faktaboks

Asbest kan ikke nedbrydes naturligt. Dette var en primær årsag til at der op til omkring midten af 80'erne var god forretning indenfor asbest.

Asbest fibrene kan ikke ses med det blotte øje. Men hvis det inhaleres, kan det medføre alvorlige sygdomme, så som kræft og alvorlige lungesygdomme. Mange er døde deraf.

Lungehindekræft er en af de livstruende sygdomme som kan opstå selvom den ramte kun har været udsat for lave mængder asbest. I dagens Danmark diagnosticeres flere og flere af de arbejdere, som håndterede asbest i 60'erne, 70'erne og 80'erne.

Danmark har ligesom andre lande fastsat en grænseværdi for hvor meget asbest der må være i luften. I følge Lægehåndbogen er den danske grænseværdi for asbest i luft 0.1 fibre/cm3. Den er fastsat ud fra tekniske, økonomiske og medicinske vurderinger, og der er altså ingen sikkerhed for, at helbredsskader, herunder kræfttilfælde, ikke kan opstå, selv om normen overholdes. 

 
Vi har haft super dårlig erfaring med Dk-taksering, og vi er åbentbart ikke de eneste