We Share The Air





Australsk sundhedsvæsen skal beskytte kemikalieoverfølsomme patienter

November, 2012

Ny australsk procedurebeskrivelse skal sikre kemikalie- overfølsommes helbred, hvis de er så uheldige at skulle i kontakt med sundhedsvæsnet.


Mange af de stoffer som kemikalieoverfølsomme bliver syge af, er kendt for at være neurotoksiske. Og når overfølsomheden sætter ind, kan det ikke alene føre til yderligere sygdom og mistrivsel; det kan også være til hinder for restitutions evnen i forbindelse med anden sygdom. For at undgå dette, har det australske sundhedsdirektorat nu udgivet en ny procedurebeskrivelse, som opstiller en række retningslinjer der gælder særligt for varetagelse af kemikalieoverfølsommes behov.

Patienter som kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, vil nemlig også komme i kontakt med rigtig mange forskellige stoffer fra stedets indeklima. Dette kan for eksempel være passiv parfume fra medpatienter og personale. Det kan også være afgasning fra inventar, elektronik, rengørings- og desinfektionsmidler samt meget andet som findes i luften, bl.a. i lægehuset og på hospitalet. Alle disse eksponeringer medfører meget ofte store helbredsproblemer for kemikalieoverfølsomme. 

Den nye procedurebeskrivelse omfatter sundhedsområdet i Canberra, og gælder både ved indlæggelser og ambulant behandling. Den er blot en af mange nye vejledninger der i den seneste tid er udarbejdet for at sikre de kemikalieoverfølsommes helbred, hvis de er i en situation hvor de har brug for sundhedsvæsnet.


Nu skal fagpersonale være på forkant

De kemikalieoverfølsomme er påvirket forskelligt af deres sygdom. Derfor har hver enkelt sundhedsansatte som kommer i kontakt med en kemikalieoverfølsom patient, nu til ansvar at sætte sig ind i hvad den enkelte patient ikke tåler og at beskytte patienten imod dette. 

Der kan være en række hensyn, som den enkelte ansatte skal efterleve, inden han eller hun møder den kemikalieoverfølsomme. Det kan for eksempel være sygeplejersken som skal varetage en kemikalieoverfølsom, og derfor ikke må have være eksponeret for cigaretrøg forinden. 

Og når det kommer til parfumestoffer fra kropsplejeprodukter og lignende, henstiller procedurebeskrivelsen til at dette undlades til enhver tid. Også i de tilfælde hvor passiv parfume ikke er et problem for den kemikalieoverfølsomme. Parfumestoffer er nemlig et generelt helbredsproblem. 

Der kan være tidspunkter hvor det er lidt sværere at være på forkant. For eksempel ved akutbehandlinger. Men i følge den nye procedurebeskrivelse, skal patienten i videst muligt omfang isoleres ved ankomst, og snarest muligt konsulteres vedr. skånebehov i det kommende behandlingsforløb. 

Patienter, som har en planlagt indlæggelse forude, skal indkaldes til en forsamtale med henblik på at klarlægge skånebehov og hjælpeinitiativer. Således kan den daglige pleje tilrettelægges, og faciliteter kan være på plads inden indlæggelse. 


Patienterne skal høres

Formålet med en forsamtale er primært at kunne planlægge hvorledes man skal kunne reducere eksponeringer overfor de ting som gør patienten mere syg. Men den kemikalieoverfølsomme, eller dennes familie, vil sommetider også være i stand til at foreslå individuelle behandlingsinitiativer, som erfaringsmæssigt har vist sig at kunne reducere symptomerne, når kemikalieoverfølsomheden fremprovokeres. Derfor spørges også ind til dette. Behandlerteamet diskuterer herefter om der kan være risiko for kontraindikationer. Hvis dette ikke er tilfældet, imødeses disse initiativer som en essentiel del af pleje- og behandlingsforløbet.

Procedurebeskrivelsen angiver ingen behandlingsforslag. Men lægen kan for eksempel møde patienter som har haft gode erfaringer med kosttilskud, intravenøs behandling med vitamin B12 eller iltbehandling.


Passiv parfume er ikke eneste indsatsområde

Mange steder er der opbygget en fejlagtig overbevisning om at parfumestoffer er en primær faktor indenfor kemikalieoverfølsomhed. Her i Danmark ser vi blandt andet ofte, at kemikalieoverfølsomme betegnes som "duftoverfølsomme". Men passiv parfume er også kemi. Og for den overfølsomme, er det selve eksponeringen som kan udløse symptomer. Her spiller det ingen rolle om det enten dufter, stinker eller ikke kan lugtes.

Men det er rigtig svært at undgå at komme i kontakt med passiv parfume. Og på grund af sin hyppige forekomst, er det ofte en af de eksponeringer som er skyld i symptomudbrud. Samtidig er det en af de ting hvor den kemikalieoverfølsommes helbred i høj grad afhænger af medmenneskers vaner. For at der ikke udelukkende fokuseres på parfumestoffer, kan det være vigtigt at pointere at det ikke kun de ting som dufter, der kan gøre en kemikalieoverfølsom syg. 

Den australske procedurebeskrivelse fremhæver blandt andet, at man også kan være overfølsom overfor ting der ikke lugter. Der gøres blandt andet opmærksom på at kemikalieoverfølsomme kan blive syge af uparfumerede rengøringsmidler, afgasninger fra lokaler og renovation, sprøjtegifte eller de kan have behov for en anden diet. Ligeledes gøres opmærksom på at mange kemikalieoverfølsomme har signifikante reaktioner på medicin. 


Meget kan gøres for at skåne patienten 

Procedurebeskrivelsen henstiller til at de ansatte enten reducerer eller indkapsler de eksponeringskilder, som enten kan gøre den kemikalieoverfølsomme mere syg, eller som kan fremprovokere latexallergi.

Her er information og koordinering essentiel. For eksempel opstilles retningslinjer for at hele holdet. Lige fra sygeplejersker, køkken, rengøring og socialrådgiver skal informeres om patientens behov, i de tilfælde hvor en kemikalieoverfølsom skal indlægges. Og det siger da også sig selv, at selv de bedste skåneinitiativer vil være nyttesløse, hvis realiteten er at personalet ikke er fuldt informeret herom eller at faciliteterne ikke er på plads. 

Der kan gøres rigtig meget for at skåne patienterne imod yderligere sygdomsudbrud. 


Procedurebeskrivelsen henstiller bl.a. til følgende:  


  • Lokaliteterne bør være på plads inden patienten ankommer. Det lokale som patienten skal opholde sig i, skal vælges med omhu. Ligeledes må det omkransende miljø tages i betragtning. Der skal inden patientens ankomst, saneres for inventar der kan afgive afgasning, og gøres rent efter nærmere instruktion.

  • Døren holdes lukket ind til det lokale hvor patienten opholder sig. Der kan benyttes et luftfiltrerings system til at rense luften. Og er patienten er meget generet af sin kemikalieoverfølsomhed, skal der skabes overtryk i rummet, for at minimere indtrængning udefra.

  • Konsultationer og behandling bør så vidt mulig foregå på stuen eller i det rum som er blevet saneret. Under indlæggelser, benyttes så vidt muligt samme personale hver gang, så antallet af personer som patienten skal i kontakt med minimeres. Skiltning og rødt identifikationsarmbånd kan medvirke til at beskytte patienten. 

  • Under indlæggelser er hospitalet desuden ansvarlig for eksponeringer fra besøgende. Disse skal informeres inden de må komme ind til patienten. Sygeplejersken skal for eksempel ikke tillade at der medbringes buketter eller trygsager, medmindre patienten siger god for dette.

  • Bliver patienten syg trods skåneinitiativerne, anbefales frisk luft og vask af eksponeret hår og hud.

  • Personalet skal holde øje med symptomer på kemikalieoverfølsomhed. Irritamenter og symptomer registerets undervejs, og dette kommunikeres videre til det øvrige team. 


Der lægges op til patientevaluering og indrapportering. Og d
esuden oplyses det i procedurebeskrivelsen, at det er en fortløbende proces at opfylde den kemikalieoverfølsommes skånebehov. Personalet indstilles dermed på at miljøet vil ændre sig løbende, og at nye behov kan vise sig undervejs. 

Det nævnes desuden at der kan være opstået et mistillidsforhold, både blandt patienter og personale. Og som bud på hvordan man genopretter sådanne forhold, henstilles der til at den ansatte udøver respekt og medfølelse.


8 millioner australiere beskyttes - Danmark bør følge trop

I alt er cirka 8 millioner australiere dækket ind af procedurebeskrivelser og vejledninger vedrørende beskyttelse af kemikalieoverfølsomme i sundhedssystemet. 

Udviklingen vil også blive ved med at fortsætte på verdensplan. Og Danmark bør følge trop. For her er der nemlig mange kemikalieoverfølsomme, som ønsker sig at lægehuse, hospitaler, hjemmepleje med flere vil tage tråden op. Således kan der også i Danmark komme lige adgang og muligheder for kemikalieoverfølsomme, både i den primære og sekundære sundhedssektor.




Læs mere: 

Canberra Hospital and Health Services. Standard Operating
Procedure. Multiple Chemical Sensitivities (MCS) - Care of
Patients.
Download (264 Kb)
Australsk sundhedsvæsen skal beskytte kemikalieoverfølsomme patienter
Et af mange hospitaler, hvor patienterne er dækket ind under retningslinjer vedr. indeklima og beskyttelse af kemikalieoverfølsomme.
Vi har haft super dårlig erfaring med Dk-taksering, og vi er åbentbart ikke de eneste